12. oktober 2020
Søren Enggaard A/S søger projektleder til byggeopgaver

Søren Enggaard A/S søger til konkrete byggeprojekter en ny projektleder med solid erfaring med nybyggeri samt om- og tilbygninger.

Du vil, med reference til vores adm. direktør og projektchef, stå for projektledelsen af større og mindre om- og tilbygninger samt nybyggeri og samtidig løbende være involveret i andre projekter.

 

Jobbet:

Dine ansvarsområder vil bl.a. være:

  • Kontakt med myndigheder, rådgivere og håndværkere m.fl.
  • Tegneopgaver i forbindelse med om- og tilbygninger.
  • Indhentning af tilbud til nybyggerier samt om- og tilbygninger.
  • Indgåelse af aftaler med entreprenører, rådgivere, håndværkere etc.
  • Løbende kalkulationer og opfølgning af egne projekter.
  • Løbende vedligeholdelse af eksisterende og kommende ejendomsportefølje.

 

Kvalifikationer:

  • Du arbejder selvstændigt og formår at holde overblikket i en travl hverdag, hvor du tager ansvar og sætter en ære i det arbejde du udfører.
  • Du er en fagligt stærk, resultatskabende og samarbejdsorienteret projektleder, der med sikker hånd kan lede små og store projekter på vores ejendomme i Aalborg og nærområdet.
  • Du har en baggrund som bygningsingeniør/-konstruktør eventuelt suppleret med en relevant håndværksmæssig uddannelse e.l.
  • Du er fortrolig med de grundlæggende tekniske og juridiske begreber samt regelsæt, og du har en fornøden økonomisk indsigt - herunder erfaring med budgetterings- og opfølgningsværktøjer.
  • Du har IT kendskab på højt niveau og er vant til at arbejde med AutoCAD (Revit®).
  • Du er god til at kommunikere.
  • Du er servicemindet, fleksibel og klar til hurtigt skiftende arbejdsopgaver.

 

Søren Enggaard A/S tilbyder

En moderne arbejdsplads med ordnede forhold og motiverede og dygtige kolleger. Ledelsesstilen er nærværende, åben og deltagende i dagligdagen. En god lønpakke efter kvalifikationer.

 

Alle henvendelser behandles fortroligt og vil blive behandlet løbende.

Har du lyst til at vide mere om stillingen, så er du velkommen til at kontakte Carsten Enggaard på tlf.: 20318484 eller projektchef Karsten Westergaard på tlf.: 21466848. 

 

Vi afholder løbende samtaler – så er det noget for dig, så send din ansøgning til kw@soren-enggaard.dk.
Tiltrædelse snarest muligt efter aftale.

 

Søren Enggaard A/S er med afsæt i mange års opkøb af fast ejendom og grunde en lokalforankret projektudvikler i Nordjylland. Vi investerer kontinuerligt i velbeliggende investeringsejendomme og grunde til ejendoms- og projektudvikling.